Bliv frivillig

Et stort arrangement kræver mange hænder, og frivillige hænder er uundværlige til et Verdensmesterskab.

 

Derfor søger vi frivillige, der kan være behjælpelige i perioden fra den 16. marts 2019 til og med den 24. marts 2019.

 

Vores eneste krav til dig er blot, at du kan arbejde minimum tre vagter i hele perioden.

 

Læs mere her på siden om hvad vi kan tilbyde og hvad du kan hjælpe med.

Det får du

Udover fællesskabet og det spændende arbejde giver vi følgende goder, for at vise vores taknemlighed over din indsats:

 

3 vagter

Måltider og forplejning under din vagt, en jakke, fri adgang til hallen alle kampdage, i det omfang at der er ledige tilskuerpladser, og selvfølgelig et diplom, som bevis på dit frivillige arbejde.

 

3-5 vagter

Måltider og forplejning under din vagt, en jakke, en trøje, fri adgang til hallen alle kampdage, såfremt der er ledige tilskuerpladser, og selvfølgelig et diplom, som bevis på dit frivillige arbejde.

 

5+ vagter

Måltider og forplejning under din vagt, en jakke, en trøje, fri adgang til hallen alle kampdage, i det omfang at der er ledige tilskuerpladser, billet til afslutningsbanquetten søndag d. 24 marts, og selvfølgelig et diplom, som bevis på dit frivillige arbejde.

Det kan du hjælpe med

Vi mangler frivillige til en lang række spændende områder. Læs om de forskellige opgaver herunder. Hvis du har spørgsmål vedrørende det frivillige arbejde kan du skrive til volunteers@wwcc2019.com

Akkreditering & sekretariat

Som akkrediteringsfrivillig skal du lave akkrediteringskort, der giver adgang til bestemte områder. Du skal bl.a. tage billeder samt printe, laminere og udlevere adgangskortet.

Medie- & frivilligcenter

Du skal være behjælpelig med diverse problemer, der kan opstå for pressefolk i medierummet og frivillige i frivilligcenteret. Det kan være alt fra tilkaldelse af IT-supporter, til at ordne en printer eller blot finde papir.

Vagter, billettering og guides

Som frivillige under dette område får du flere opgaver. Du skal bl.a. scanne billetter, tjekke akkrediteringskort, stå vagt ved forskellige poster, hjælpe tilskuer med at finde pladser, toiletter og lignende.

Allround

Som allround-frivillig skal du supplere de funktioner, som ikke har modtaget et passende antal i rekrutteringen. Derudover skal du under afviklingen servere forsyninger samt tage dig af dine medfrivillige ude på posterne.

VIP

Som frivillig ved VIP skal du agere vært/værtinde for bestemte personer, og sikre at de har de nødvendige forsyninger samt sørge for at der er en god stemning omkring dem. Der forventes glade og imødekommende frivillige, som forstår sig på god service.

Ceremonier

Du skal installere podier på banerne, bære faner ind m.m. Det forventes at du kan bære lettere tunge ting og er godt gående. Da du skal ud på banerne i større eller mindre omfang, skal dette være OK for dig. Du skal tilmed bære fakler med ild til åbningsceremonien.

Service

Du skal servere drikkelse og snacks i vores lille bod nede i hallen. Du tilmed skal hjælpe til under frokost og aftensmad.

Transport

Der skal bruges chauffører, som helst har kendskab til Silkeborg samt vejen frem og tilbage mellem lufthavne. Kørekort er et krav.

Konstruktion

Du skal hjælpe med logistik og opbygning i Silkeborg Sportscenter i dagene op til Verdensmesterskabet i Curling.